Det er helt uvirkeligt!

Så er det imorgen mor, far og Anton sætter sig i bilen og bevæger sig ud af Danmark. Det er vildt mærkeligt. Flere og flere nysgerrige mennesker slår et smut forbi lastbilen, og stikker hovedet ind i vores byggerod. Og flere og flere gange må vi fortælle at vi rejser imorgen. Vi fortæller det så mange gange at det nu faktisk er gået op for mig at det er imorgen vi rejser.

Familie og venner kommer selvfølgelig også forbi, og de giver en hjælpende hånd med hvad de kan. Vores afskeds arrangement med kaffe og crossainter er alle inviterede til, men da det ligger kl 10 på en mandag morgen, kan det knive at alle kan komme. Jeg er så heldig at jeg skal være i Danmark helt indtil september, så jeg kan nå at se dem allesammen igen inden jeg kører. Men alligevel kan jeg ikke lade være at fælde en tåre, når jeg ser mor og mormor sige farvel til hinanden. Tænk hvis det var mig, tænk hvis jeg skulle sige farvel til min mor, for at tage ud og rejse uden hende et helt år. Selvom både mine og mors tårer flyder lige nu, og sikkert også imorgen, så ved vi allesammen at det bliver en fantastisk tur, og vi glæder os.

//Mette

Kassen er kommet:-)

ENDELIG ….. efter lang tids venten er kassen klar til indretning.  Lastbilen er i Ringsted, for at få kasser og ekstra dieseltank på.

Mads og gode hjælpere arbejder på højtryk for at lave kassen om til et passende hjem for fire. Der tegner sig allerede et billede af køkken, stue, soveværelse, to værelser samt toilet og bad.

David har overblikket i forhold til teknikken – vandvarmer, centralvarme, solfangere og ekspansionstank. Godt vi har hjælp til det!