Jul i det fremmede

En badetur til Waikiki Beach virkede som den helt rette aktivitet for 2.juledag.

For ikke helt at glemme hvordan vi plejer at holde jul, startede vi dog med at runde en del butikker for at bytte nogle gaver!

Den 24. havde vi også planer om en badetur, men valgte istedet en køretur langs Hawaiis smukke kyst. Mads og Emil bestilte pizzaer på den nærliggende Dominos, og mens de hentede dem lavede pigerne ris ala mande. Og ventede. Hvor lang tid kan det tage at hente pizzaer rundt om hjørnet?? Det kan faktisk godt være en længere proces, når Dominos ligger inde på Fort Shafter. Hvis man er amerikansk statsborger, udstyres man blot med en passérseddel – som udlænding er det en helt anden historie!! Pizzaerne måtte komme til porten, for drengene fik under ingen omstændigheder lov til at komme ind.

Julegaverne var udskudt til den 25. om morgenen. Efter udpakning og morgenmad lavede vi ikke mere hele dagen – vi forsøgte os med solnedgang på Walkiki, men skyerne var uigennemtrængelige, så vi må prøve igen.

I dag (26/12) var det igen det smukkeste vejr, og vandet perfekt – ikke mærkeligt, at alt her foregår i klipklapper og badeshorts, det giver en særlig stemning, at byen ligger på stranden og at solen skinner næsten hele tiden.

Mexico venter rundt om hjørnet, og forhåbentligt er vores biler også på vej over Stillehavet – nu tager vi fat på sidste del af ruten.

Trine

Alting er større i USA ….

….. eller det er der nogen der siger! Mit første møde med USA, var i et lillebitte fly. Faktisk var det ikke flyet der var lille, det var bare asianfit (altså, der var plads til rigtigt mange på for lidt plads!).

Eftersom der var tale om en 7-times flyvning fra Osaka til Honolulu, havde vi fortalt Anton om filmvalg, flymad, puder og tæpper. Kort fortalt; Det kunne vi godt have sparet os.

Scootair gjorde sig ikke i den slags luksus – faktisk kunne de ikke engang lette til tiden. Men det var billigt og vi kom frem.

I Osaka grinede vi af de af vores medpassagerer, der allerede hjemmefra havde iført sig hawaiiskjorte og shorts – eftersom der i Osaka var ca. 5 grades varme, virkede det komisk at troppe op i klipklapper! I Honolulu var det så deres tur til at grine af os. Heldigvis regnede det lidt, hvilket fik de 80 grader (farenheit) til at virke nogenlunde OK i store sko og lange bukser.

Mads og Emil gik på biljagt – eller faktisk gik vi allesammen hen til biludlejningen. Måske var der helt op til 300 meter, men sikkert mindre! Jeg tror der kørte en shuttlebus i minuttet mellem terminalen og biludlejningen – vildt.

En Chevrolet Suburban, hvid, kæmpestor og lækker. Den blinker og siger lyde hele tiden. Førersædet brummer når man er tæt på noget – det er vi tit for den er BRED. Her er den OK, men jeg er ikke sikker på, at dørene kan åbne hvis den bliver kørt ind på en almindelig dansk Rema P-plads. Det var svært nok i cruiseren. Men vi kan være i den allesammen – hyggeligt😊

Det er altid spændene at købe ind, når man er i udlandet! Hvordan er udvalget? Er der mon noget vi kender hjemmefra? Hvad køber de lokale? Ved vi overhovedet, hvad der er i pakken?

Vores først turistattraktion var en/et?? Wal-Mart (supermarked).

Jeg tror ikke, at jeg kan beskrive hvilken oplevelse det var! Godt jeg ikke bor her …. Der er ikke noget at sige til at amerikanerne er tykkere end gennemsnittet – alt er kæmpestort (med undtagelse af grøntafdelingen). Det lykkedes Tine at finde havregryn, der ikke smagte af cacao, vanilie, jordbær – eller xxx (indsæt selv smag). Og efter lidt søgen fandt vi også græsk yoghurt, der “bare” var sig selv.

Selvom vi i DK også i stor stil er hoppet med på halvfabrikata-mad (hakkede tomater på dåse fx.) – så er vi stadig langt bag efter. I en KÆMPE stor Wal-mart, var der ikke fersk kød at opdrive. En flink dame fortalte, at det kunne vi finde to blokke mod venstre!! Vi købte det frosne – BIIIG MISTAKE. Sådan blev vi klogere. Næste gang køber vi ikke kød i Wal-mart.

Naturligvis er der turistattraktioner i massevis på Hawaii. Pearl Harbor for eksempel. Men jeg synes det kommer meget i relief (må man skrive det på amerikansk grund??), når jeg for en god uge siden stod på museet i Hiroshima.

For mig, er der stor forskel på, at bombe militære mål, og derved dræbe soldater – og det at bombe en hel by (herunder også Dredsen, Berlin, London).Så på trods af det skelsættende bombardement af Pearl Harbor, lykkedes det mig ikke at frembringe en tåre under besøget (hvilket de der kender mig, ved ellers ikke er så svært)

Måske er Hawaii ikke som resten af USA – måske er USA bare meget forskellig alt efter hvor man befinder sig?

Mens jeg skriver blog er de andre ude og bade i et vandfald. Ikke en helt almindelig aktivitet for lillejuleaftensdag (ikke for os ihvertfald). Vi har købt julegaver til hinanden. Mormor og Simon havde gaver med fra DK og vi har sendt nogen med hjem. Men julestemning er der ikke. Arbejdstitlen på middagen den 24. december er Hawaiipizza (der her er pizza canadien-style). Skik følge eller land fly – vi laver det store morgenbord den 25. og pakker gaver op med morgenhår🎄.

Glædelig jul til alle.

Trine