Biltosser

Trine siger tit: “Mine drenge er biltosser”

Min far sagde da jeg var dreng: “Mads er glad, hvis bare det siger brum.”

Tjae, der er jo nok noget om det, når man oven i købet lokker hele familien med til at køre jorden rundt i en lastbil.

Hele vores tur bliver/er planlagt efter ønsker fra os alle, nogen gange fra en enkelts ønske, andre gange fra flere, eller alle. Sixth floor museum i Dallas (hvorfra Kennedy blev skudt) havde alles interesse.

Vi er så heldige at have mine forældre med på den sydlige krydsning af USA, og derfor også i Dallas.

I Dallas ligger Gas Monkey Garage, hvis du ikke ved hvad det er så stop med at læs 😉 Nej, okay det er et tv-show, hvor de bygger fede biler.

Jeg havde med fuld opbakning fra Anton, Emil og min far, (trods Trine og pigernes himmelvendte øjne) trumfet et holdt ved GMG igennem.

Trine spurgte: “Hvad vil du se?” og “Kan man overhovedet komme ind?”. Sandheden er, at der en merchandise butik med livebilleder fra de igangværende optagelse, thats it, men bare det at holde der, tage et billede og købe en t-shirt, ville være fint for mig og drengene.

Efter at have set et X på vejen, der hvor Kennedy blev skudt, kørte vi ud til et lidt snusket sted, hvor GMG ligger. Lidt skuffede over det faktisk så lukket ud, listede vi ind i butikken for at købe t-shirten. Anton fik hurtigt nok og gik ud, da vi kigger ud til ham, ser vi at han taler med nogen. Det gør Anton tit, og der er mange, som er interesserede i lastbilen og vores tur.

Da jeg kommer ud går det op for mig, at dem Anton taler med (og som han nu også har givet et klistermærke) faktisk er nogle af dem man ser i showet. Temmelig starstruck kommer jeg hen og får hilst, og rettet lidt på de værste af Antons røverhistorier 😉 Jeg tænker det er fedt de kommer ud for at se min bil, men min far som ikke kender showet, og som derfor ikke er imponeret spørger, sådan lidt henkastet, om de ikke giver en tur. “Et øjeblik, vi tjekker lige om der er optagelser” efterfulgt af: “Kom bare ind, Chris viser jer rundt”, what!! En time senere har vi set alt, også det man ikke ser på tv og hørt en ombygget scout med en afsindig motor af blive fyret af.

Senere finder vi ud af, at vi er kommet på deres instagram story som selvfølgelig er blevet set af os hundredevis af gange.

Min far, der er dagens mand i skysovs, formår også lige på vej ud og tiltuske sig en håndfuld energidrik.

Da vi alle sidder i bilen på vej til vores overnatning, spørger min far så lige: “Hvem vil have et klistermærke?”. “Hmm, farfar hvor har du det fra?”, “De lå inde på disken i butikken” købte du det? “Nej var det ikke gratis?”. “Nej det kostede 5 dollars!!”. Men det ødelagde ikke dagen 🙂

/Mads

Ind i USA.

Da vi sad hjemme om spisebordet på Amager, synes grænsen mellem Mexico og USA helt ufatteligt langt væk. Faktisk var denne grænseovergang, den vi talte mest om! Emil og jeg havde talt om, at overnatte ca. 400 km fra grænsen, og derefter taget strækket og grænsen på een dag. Planen var, at vi dermed sikrede os mod overfald, smuglere og gadeskyderier. Men igen viste det sig, at verden er et trygt og roligt sted. Også den del af Baja California, der ligger op mod den amerikanske grænse.

Derfor stoppede vi lige inden grænsen og købte ind for de sidste pesos. Grænseovergange ud og ind af Mexico, adskiller sig fra andre grænseovergange. Her kører man ikke ind på et grænseområde og klarer det hele. Det burde vi have lært af tidligere krydsninger! Som da vi måtte gennem indkøbsgaden to gange på vej ind i Guatemala (læs tidligere indlæg Her). Også på grænsen til USA, måtte vi tage en ekstra tur. Vi synes nemlig, at det var uden logik, at vi i Mexico skulle have vores bilafgift tilbage og have stemplet “udrejst” i passet og DEREFTER kører tværs gennem byen og frem til den amerikanske grænse. Men logik skifter karakter alt efter hvor i verden man befinder sig:-)

Sgt. Bridgewater og dennes tro følgesvend kiggede kort på vores bil. Ingen X-Ray, ingen narkohund, ingen lang ventetid. Kun lettet for æg, pølser og avokado, kører vi ind i Det Forjættede Land.

For en gangs skyld er vi foran vores tidsplan, og USA tager imod os med Outlets og spændende burgerkæder. En hektisk kamp for at blive klar til Mads’ fødselsdag går igang. Imens vi slapper af mellem shoppingmulighederne, kører vi til Solvang. Håbet er, at Solvang vil byde på rugbrød, frikadeller og lækker ost. Efter en hyggelig dag på Hans Christians Andersens Street og indtagelse af æbleskiver med is (vi valgte udgaven uden pølser til æbleskiverne!!) kørte vi sydpå mod L.A.

Hollywood levede ikke helt op til forventningerne og Universal Studios var ikke alt det vi forventede.

Til gengæld var køreturen til skiresort Big Bear smuk, smuk, smuk. Skiløbet var sjovt og musikken meget anderledes end på skisportssteder i Europa – country og skiløb er en ny oplevelse.

De første dage i USA sloges vi lidt med at finde gode overnatningssteder – “No overnight” skilte synes at være overalt. I Big Bear blev vi for første gang på vores tur, vækket om natten og bedt om at finde et andet sted at sove – til trods for manglende “No overnight” skilt.

Nu har Mads’ forældre sluttet sig til vores tur, og skal køre med i de sydlige stater. Vi har vænnet os nogenlunde til trafikken og er blevet bedre til overnatningssteder – vi glæder os til at se hvad USA kan byde på.

Trine