Ind i USA.

Da vi sad hjemme om spisebordet på Amager, synes grænsen mellem Mexico og USA helt ufatteligt langt væk. Faktisk var denne grænseovergang, den vi talte mest om! Emil og jeg havde talt om, at overnatte ca. 400 km fra grænsen, og derefter taget strækket og grænsen på een dag. Planen var, at vi dermed sikrede os mod overfald, smuglere og gadeskyderier. Men igen viste det sig, at verden er et trygt og roligt sted. Også den del af Baja California, der ligger op mod den amerikanske grænse.

Derfor stoppede vi lige inden grænsen og købte ind for de sidste pesos. Grænseovergange ud og ind af Mexico, adskiller sig fra andre grænseovergange. Her kører man ikke ind på et grænseområde og klarer det hele. Det burde vi have lært af tidligere krydsninger! Som da vi måtte gennem indkøbsgaden to gange på vej ind i Guatemala (læs tidligere indlæg Her). Også på grænsen til USA, måtte vi tage en ekstra tur. Vi synes nemlig, at det var uden logik, at vi i Mexico skulle have vores bilafgift tilbage og have stemplet “udrejst” i passet og DEREFTER kører tværs gennem byen og frem til den amerikanske grænse. Men logik skifter karakter alt efter hvor i verden man befinder sig:-)

Sgt. Bridgewater og dennes tro følgesvend kiggede kort på vores bil. Ingen X-Ray, ingen narkohund, ingen lang ventetid. Kun lettet for æg, pølser og avokado, kører vi ind i Det Forjættede Land.

For en gangs skyld er vi foran vores tidsplan, og USA tager imod os med Outlets og spændende burgerkæder. En hektisk kamp for at blive klar til Mads’ fødselsdag går igang. Imens vi slapper af mellem shoppingmulighederne, kører vi til Solvang. Håbet er, at Solvang vil byde på rugbrød, frikadeller og lækker ost. Efter en hyggelig dag på Hans Christians Andersens Street og indtagelse af æbleskiver med is (vi valgte udgaven uden pølser til æbleskiverne!!) kørte vi sydpå mod L.A.

Hollywood levede ikke helt op til forventningerne og Universal Studios var ikke alt det vi forventede.

Til gengæld var køreturen til skiresort Big Bear smuk, smuk, smuk. Skiløbet var sjovt og musikken meget anderledes end på skisportssteder i Europa – country og skiløb er en ny oplevelse.

De første dage i USA sloges vi lidt med at finde gode overnatningssteder – “No overnight” skilte synes at være overalt. I Big Bear blev vi for første gang på vores tur, vækket om natten og bedt om at finde et andet sted at sove – til trods for manglende “No overnight” skilt.

Nu har Mads’ forældre sluttet sig til vores tur, og skal køre med i de sydlige stater. Vi har vænnet os nogenlunde til trafikken og er blevet bedre til overnatningssteder – vi glæder os til at se hvad USA kan byde på.

Trine

Skriv et svar