Livets gang – boondocking (fricamping) – skyderier.

At være overlander betyder, at vi er på konstant jagt efter de bedste overnatningssteder. På den gode måde.

Vi foretrækker, rolige og stille steder i smukke omgivelser, som vi har helt for os selv. Med toiletter og varme bade (og vaskemaskiner, hvis vi er løbet tør for rene underbukser). Helst skal det være plant, så vi ikke har hovedet for meget nedad. Sand prøver vi at undgå – når vi har sovet på strande, er der sand allevegne i flere dage. Anton og Emil vil gerne have steder, hvor de kan køre med deres fjernstyrede biler. WIFI er lækkert, men kan undværes. Desuden må overnatningssteder gerne lige ved siden af det, vi skal opleve næste dag, så vi ikke skal starte med at køre.

OG så skal det helst være gratis.

Med andre ord: en helt umulig opgave.

Hver gang vi kommer til et nyt land, skal vi mærke det lidt på tænderne. Hvor er det OK, at sove? Er det trygt, at sove “i det fri”? Hvad koster en campingplads (i de lande, hvor man kender det begreb)?

Som regel tager det lige et par nætter.

Vi er godt hjulpet af vores iOverlander-app. Ofte har en kommentar været “we felt safe.” eller “gate close at 9pm”. Det er naturligvis dejligt at vide.

Til vores overraskelse, er disse “tryghedskommentarer” fulgt med ind i USA. Amerikanerne virker meget optagede af, at være trygge – hvilket ikke er mærkeligt. Og som min mor formulerede det, da jeg ringede fra amerikansk grund “Dejligt, at høre at I er i USA, så er I mere sikre.”

Men jeg føler mig ikke sikrere her, end i alle de andre lande vi har kørt i. Og det er nærmest U-trygt, når alle skal tale om det hele tiden. Naturligvis er det en fordel, at vi kan tale sproget. Og at vi, til en vis grænse, kender kulturen. De fleste amerikanere, vi møder, er campister og mange af dem har rejst i flere år. Dog kun i USA, hvilket også rigeligt stort til mange års rejse – men alligevel…..

Mexico virker som et fuldstændigt vildt sted, og vi bliver spurgt igen og igen, hvordan vi overlevede de vilde horder dernede. “Kunne I køre på udenlandske plader, uden at blive kidnappet?”, “Der er bevæbnede banditter alle vegne, hvordan undgik I at blive skudt?” Mon nogen stiller os de samme spørgsmål, når de hører, at vi har været i Texas? ……. Jeg lå og skrev dette en tidlig morgen på en Cracker Barrel i Memphis, mens resten af familien sov. På parkeringspladsen var der også en anden RV (recreationel vehicle) med et pensioneret amerikansk ægtepar. Vi hilste og faldt i snak, og priste begge muligheden for at overnatte på Cracker Barrel. Parret fortalte, at mange amerikanere ikke benytter sig af muligheden, fordi det er “unsecure” – altså uden overvågning eller port. Parret havde venner, der synes det var for farligt at tage til sydstaterne – man hørte så meget om vold dernede. Så måske får vi faktisk Texas-spørgsmålet, når vi kommer længere nordpå!?! Jeg har faktisk meget ondt af de stakkels amerikanere, der i hobetal tror, at deres land er utrygt, og at verden er farlig……

Som i alle lande, bliver vi mere og mere trygge som tiden går. Nu har vi fundet restaurentkæden Cracker Barrel, som har RV-pladser, man må overnatte på. Af de listede kriterier, kan de alene opfylde “gratis”, men de ligger i byerne, hvor det er sværest at bo lækkert OG gratis.

Måske kan man være rejsende i “kendte skyderier” i USA?

Sammen med Lisbeth og Georg var vi på Six floor museum i Dallas og så vinduet hvorfra JFK blev skudt – og krydset på vejen, hvor han blev ramt.

I går så vi Civil Rights museum i Memphis – og balkonen hvor Martin Luther King stod, da han blev skudt.

Emil spurgte om Columbine High lå på vejen, så vi kunne få det med. Anton undrede sig over, hvordan der kunne være biler da Martin Luther levede – ej, jeg gør ham uret….. men vi har tidligere på turen måtte udrede forskellen på de to kendte Martin Luther’ere. Anton, som har hørt meget om Martin Luther (den første) og reformationen i skolen, havde glippet at han blev skudt. Det blev han heller ikke, men nu er der styr på den del af historien.

Trine